Man skal tilnærme sig en alkoholiker med forsigtighed

Man skal tilnærme sig en alkoholiker med forsigtighed

Sidder I nogle gange og snakker om, hvordan hvert medlem af jeres vennegruppe bliver en speciel og nogle gange anderledes type, når de bliver fulde?

Nogle bliver kærlige, andre bliver voldelige, nogle stædige, nogle rørstrømske – og nogle gange sker flere stadier over samme fuldskabsperiode, mens man kan være i samme stadie flere gange.

Som venner kan man acceptere dette indenfor en vis grænse, fordi man er voksne og ansvarsfulde og tager ansvar for ens handlinger og helst siger undskyld for ens handling dagen efter, har moralske tømmermænd udover de sædvanlige – eller måske endda skal betale en bøde.

Sådan foregår mange danske drukture.

Men for nogle stopper den bytur aldrig, så alkoholisme kommer med hjem, og man ender som alkoholiker, og sådan en type af alkoholiker kan gennemgå endnu flere stadier af følelsesregisteret udover dem, vi lige nævnte.

Man kan ende i selvmedlidenhed, glæde, sorg, opgivenhed, rastløshed, overstadig og videre.

Ofte drikker alkoholikerne for at opleve disse følelser, andre gange drikker de for at slippe for andre ting i hverdagen.

Når omgivelserne så ikke er fulde, kan det blive svært at omgås en alkoholiker, specielt hvis det er en ven, hvor man ser på, mens tilværelsen smuldrer mellem fingrene på dem, fordi de tror, de kan opføre sig til dagligt, som de ellers gjorde i weekenderne, hvor det er mere kutymen at tillade sig at drikke – ikke at møde fuld på arbejdet.

Specielt svært bliver det for børnene, der ikke kan lide at se deres forældre være så radikalt anderledes, end de plejer at være, og det bliver svært for børnene at kategorisere de voksne, hvis de veksler mellem glæde, voldelighed, sorg og så videre.

Børnene trækker sig tilbage og distancerer sig fra forældrene, og dette kan så resultere i endnu mere druk fra alkoholikerens side.

Derfor er det svært at være blandt folk, der drikker for meget og vide, hvordan man skal gebærde sig omkring dem.

Afprøv altid efter, om dine bremser virker på din bil

Afprøv altid efter, om dine bremser virker på din bil

Der er mange måder, hvorpå du kan tjekke, om dine bremser og i særdeleshed bremseklodserne virker til fulde og ikke er slidt ned.

Selv hvis de bare ikke er slidt særligt meget, kan det stadigvæk tænkes, at de ikke virker optimalt, men bare fordi myndighederne ikke kan se det på din bil på samme måde, som hvis der mangler nummerflade, eller en lygte er gået, så er det ikke det samme som, at du så bare skal lade stå til.

Dette gælder både, om du har været til syn og har fået en mistanke om, at dine bremser ikke virker godt nok, hvor det faktisk alligevel er på grund af bremseklodserne, der ikke blev opdaget, så du har behov for udskiftning af bremseklodser pris.

Eller hvis du netop er på vej til syn lidt senere, men tænker, at det sagtens kan vente til den tid med at få tjekket de bremser.

Det tager kun et øjebliks uopmærksomhed og manglende bremseevne på bremserne, før man er kommet til at køre en anden person ned eller selv bliver slået ihjel, fordi man ikke havde nok bremselængde på ens bil, fordi bremserne var slidte.

Dette skal for alt i verden undgås, men hvad kan du selv gøre for at sørge for, at dine bremser virker godt nok?

Det bedste er faktisk altid at besøge en kyndig mekaniker ved den mindste mistanke, for netop ens bremser skal man ikke være ligeglad omkring, dem skal der altid tjekkes op på.

Men faktisk kan du også selv finde et yde område, hvor der ikke kører andre biler, for eksempel på en kørebane, hvor man tager køreundervisning, og lige får bilen op i fart og så både bremse langsom ned og klodsbremse for at se, hvor godt bilen bremser.

Hav eventuelt en kyndig person ved din side til at bedømme det til at sige, om det er godt nok.

Gør Aalborg til DIN by!

Gør Aalborg til DIN by!

Du har hørt rapperen, der tidligere kaldte sig for Niarn, rappe om, at han altså var fra “Dobbelt A!”.

Det var dengang, som det stadig er nu, en af de få byer, der holdt fast i den oprindelige måde med at skrive “Å” som to styks “a”, før “å’et” blev indført i Danmark i slutningen af 1940’ere. 

Siden da er det blevet på mode og trendy at lave dobbelt “a” i ens bynavn, men Aalborg var allerede dengang på forkant med at være hip, og sådan er det stadigvæk i dag.

Der er en årsag til, at man kalder den by for Nordens Paris: Her er både udsøgt arkitektur, flot natur, pæn indre by – men modsat Paris så er Aalborg ikke en dyr by at leve og bo i.

Hører du efter, kære studerende: det er nemlig både en billig by at leve og studere i, på en og samme tid er denne jyske by en metropol, men den holder stadigvæk fat i de gamle dyder, hvor man kommer hinanden nær og er på fornavn med ens købmand.

Engelsk har ikke inficeret denne by, hvor man stadigvæk kan køre hurtigt i laveste gear og være med, hvor der er fart på, men gøre det i et langsomt tempo.

Du har alt indenfor gåafstand eller på cykel i den indre by, og det er nemt at komme omkring med det offentlige.

Der er som bekendt også et universitet i byen, men derfor skorter det ikke på uddannelsesmuligheder i denne by, hvor du stort set kan komme i gang med alle de uddannelser, du kan tænke dig til, og så er det nogle af landets bedste!

Faktisk er der ingen grund til ikke at flytte til byen, men hvis du stadig mangler det sidste til at blive overtalt, så kan du jo læse Artiklen fra nordjyske.dk her.